Åbne O-lejre i Olofström og Göteborg
Hvad er rigtigt orienteringsløb? Det er at begive sig ud i smuk natur med en urolig fornemmelse i maven, fordi man ikke er sikker på at finde posterne. Har man løbet såkaldt ”svære” orienteringsløb i flere år i Danmark er det en sjælden oplevelse. Men i Sydsverige kan man komme tilbage til det, som o-løb handler om! Da de færreste klubber har løbere nok, der efterspørger den slags, så inviterer OK Sorø til åbne O-lejre i Olofström og Göteborg.
Konceptet er: Maksimalt svære træninger. Ingen tidtagning eller sportident. Skærme eller plasticstrimler. Så man kan udfordre sig selv, evt. løbe flere sammen. Diger/stier kan være fjernet fra kortet. Baner typisk 3 km / 5 km / 7 km. Og ikke mindst: Hygge og o-snak på tværs af klubber!
Læs mere om tilbuddet her:
Göteborg 15.-17. december 2023: Pris 600 kr. Tilmelding senest 1. november 2023 her:
Vi løber på lokale GBG-træningeri terræner som (klik links:) Delsjöområdet– Lexby – Sandsjöbacka – Lilleby
Olofström 7.-9. juni 2024: Pris 750 kr. Tilmelding senest 1. marts 2024 her: https://3532.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/123325
Den lokale klub OK Vilse lægger baner i terræner som (klik links:) Alltidhult – Rammsjön – Drögsperyd – Valhall
Programmet for en lejr
Fredag: Vi mødes kl. 17.00 ved starten til den første træning (i Göteborg er det mørkt, så husk lampe)
Herefter til logiet: typisk Partille Vandrarhem (GPS), Göteborg / Ødegården Boafall (GPS), Olofström
Forplejning er eget ansvar – om aftenen hygger vi og ser dagens vejvalg via GPS-spor i O-track/2Drerun/Livelox
Lørdag: 8.00 Fælles morgenmad (i Olofström hopper de friske forinden i ødegårdens badesø)
10.00 mødes vi ved startstedet for lørdagens træning
Fælles frokost på logiet – og herefter social tid på tværs af klubber
De friske tager eventuelt en ekstra træning om eftermiddagen (måske med poster i skoven)
Fælles aftenmad – om aftenen hygger vi og ser dagens vejvalg via GPS-spor i O-track/2Drerun/Livelox
Søndag: 8.00 Fælles morgenmad. Så fælles rengøring af logi. Herefter afgang til dagens træning
Efter træning siger vi tak for turen og kører hjem fordelt i bilerne. Alle får opgaver på turen med indkøb, madlavning etc. Vi koordinerer baner, kørsel og fordeling af værelser. Husk selv: O-grej, GPS-ur, sengetøj, håndklæder, regntøj, hygge-mad/drikke, natlampe (Göteborg), badetøj (Olofström). Lidt dyrere tur pga fast pris på hytten uanset antal.
Med i den fælles økonomi er: 3-4 træninger, 2 overnatninger og forplejning fra morgenmad lørdag til og med frokostmadpakke søndag. Kørsel afregnes i hver bil (2 kr/km+bro). Budgettet, som er lagt mhp akkurat at undgå underskud, er (kr.): 2x Overnatning +/-350/500; 3-4x Træning +/-100; Mad 2 morgen 2 frokost 1 aften +/-150.
Kørsel/bro ved 4 pers/bil er ift Olofström ca. 375 kr. fra Sorø og ca. 325 kr. fra København (ift Göteborg +ca. 125 kr.)
Informationer til tilmeldte rundsendes per mail. Man kan komme på en mailingliste for at få info om turene.
Kontaktpersoner: Morten Hass og Mette Filskov, OK Sorø - find kontaktinfo på o-service/facebook.
Comments